DN: Nye klimatal ændrer ikke på behovet for CO2-afgift på landbruget

Klimaministeriet har netop offentliggjort klimafremskrivningen for 2024. En slags vejrudsigt for, hvordan udledningen af drivhusgasser forventes at udvikle sig frem imod 2030. Den viser, at Danmark nu er markant tættere på at nå klimamålet om 70 procents reduktion i 2030, end man var for blot et år siden.

Sidste år var forventningen, at der på baggrund af de eksisterende politiske tiltag og aftaler, ville mangle reduktioner på 5,4 millioner tons CO2 i 2030. Med den nye fremskrivning er det tal sænket til 1,5 mio tons. Danmark har dermed opnået en reduktion på 68 procent i forhold til 1990, og er dermed tæt på målet om de 70 procent.

Men det store fald skyldes dog for mestendels ikke vedtaget politik det sidste år, men derimod ændringer som ikke har noget med politiske beslutninger i Danmark at gøre. Det handler om, at forskerne har nedjusteret forventninger til udledning af CO2- fra lavbundsjorde, og for det andet opjusteret forventningerne til CO2-optag i skovene. Og endelig har svenskerne besluttet at sænke deres dieselafgift, hvilket forventes at føre til øget grænsehandel. De tre ting vil forventeligt samlet sænke den danske udledning med 4,2 mio tons frem imod 2030.

Faldet frem imod 2030 kommer også fra øgede forventninger til salget af elbiler – og dermed lavere udledninger fra transportsektoren – samt en forventet stigning i produktionen af vedvarede energi. Der er dog også ting, der trækker i den modsatte retning – fx vil fangst og lagring af CO2, også kaldet CCS, ikke bidrage med så mange reduktioner, som hidtil antaget.

Landbruget tættere på sektormål

De nye tal betyder også meget i forhold til landbrugets CO2-udledning, hvor der i landbrugsaftalen i 2021 blev lavet et sektormål om, at landbruget skal reducere udledningerne med 55-65 procent i 2030. Det svarer til mellem godt fem til syv mio ton drivhusgasser. Med den nye fremskrivning er tallene nu nede på 1,5 til 3,5 mio tons.

Ifølge Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, så ændrer de nye tal dog ikke på, at der stadig udestår en stor opgave med at få gang i en strukturel grøn omstilling af landbruget. Hun hæfter sig ved, at der også er klimamål efter 2030. Fx har regeringen sagt i regeringsgrundlaget, at Danmark skal være klimaneutrale i 2045.

- Det her ændrer ikke på, at der er behov for en CO2-afgift på landbruget. Erhvervet skal selvfølgelig levere på den grønne omstilling på linje med resten af samfundet, og der er også klimamål efter 2030, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun understreger også, at der er tale om usikre tal, som løbende kan ændre sig flere millioner tons i den ene eller anden retning år for år. Noget som den grønne tænketank CONCITO også har påpeget.

- Vi skal sikre en CO2-afgift, der lægger en fast ramme om landbrugets langsigtede grønne omstilling. Og uanset, at man nu laver en opgørelse, hvor man konstaterer, at træerne optager mere, er behovet for landbrugets grønne omstilling ikke blevet mindre. Vi har også et havmiljø, hvor havbunden mange steder er død og plaget af markante iltsvind på grund af kvælstofforurening fra landbruget, og her skal man huske på, at en CO2-afgift også vil bidrage med store kvælstofreduktioner, siger Maria Reumert Gjerding.

Ifølge beregninger fra regerings ekspertudvalg, så vil en CO2-afgift på 750 kr bidrage til en kvælstofreduktion på 5.800 ton i 2030.

Klimaminister: Omstillingen stopper ikke i 2030

Også klimaminister Lars Aagaard påpeger i en pressemeddelelse, at de nye tal er forbundet med store usikkerheder:

- Vi vil fortsat få ny viden og bedre metoder til at opgøre CO2-udledning, og tallene kan rykke sig fra år til år - både den ene og den anden vej. Det er entydigt positivt, at vi har fået mere retvisende viden om f.eks. skovene. Det ændrer dog ikke ved, at landbruget fortsat vil stå for knap halvdelen af Danmarks udledninger i 2030. Derfor skal vi forsat have en CO2-afgift på landbruget for at nå 2030-målet og indfri ambitionen i landbrugsaftalen. Vi skal generelt huske, at omstillingen ikke stopper ved 2030, regeringen vil opnå klimaneutralitet i 2045 og 110 procent reduktion i 2050 for at sætte ind mod klimakrisen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Den nye klimafremskrivning kan læses på Klima- Energi og Forsyningsministeriets hjemmeside.